top of page

Vores pædagogiske tilgang

Pædagogisk udgangspunkt og grundlag

Hos Søndermarken tager vi altid udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger, behov og ønsker – sådan som det er beskrevet i Servicelovens formålsparagraf og i FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.

 

Vi bekender os ikke til én bestemt pædagogisk metode eller teoretisk grundsyn, men arbejder helhedsorienteret med respekt for individet. Vores tilgang er båret af faglighed, omsorg og forståelse for det enkelte menneske og dets unikke situation.

 

I vores pædagogiske praksis anvender vi metoden Low Arousal, som bygger på at undgå konflikter frem for at reagere på dem. Vi tror ikke, der sker positiv læring i konfliktfyldte situationer – derfor arbejder vi altid med forebyggelse og anerkendende konflikthåndtering, hvor vi skaber ro, relation og mening.

bottom of page